Den usynlige dræber

Radon trænger op fra undergrunden overalt i Danmark, men kan hverken ses, lugtes eller høresGrundstoffet radon, som årligt skønnes at koste 300 danskere livet, er en radioaktiv gas, der ikke kan ses med det blotte øje. Du kan heller ikke lugte eller smage den.

Gassen er henfald fra nedbrydningen af det, ligeledes, radioaktive grundstof radium. Radon, der har atomnummer 86 og symbolet Rn i det periodiske system, udstråler alfapartikler og skaber samtidig forskellige radioaktive biprodukter, der kaldes for radondøtre.

Radon og radondøtre findes, i større eller mindre mængder, næsten overalt. I jorden, vandet og luften samt byggematerialer. Særligt områder, hvor jorden eller klippegrunden indeholder større mængder uran (som også er naturligt forekommende de fleste steder).

I områder, hvor der er radon, har det nemt ved at trænge i vores bygninger og blande sig med den luft, vi indånder. Her vil de farlige radondøtre samle sig i dårligt ventilerede områder. Ligeledes kan skadelige mængder radon og radondøtre samle sig i tillukkede områder som kældre og krybekældre.

Store forskelle

Det er umuligt at give et generelt bud på radonniveauet i den danske undergrund. For ikke blot er der store forskelle fra egn til egn, men kan også svinge fra grund til grund. Der er dog stor sandsynlighed for et højt radonniveau, hvis der er klipper eller moræneler under grunden.

Derfor har f.eks. Bornholm og Ringsted-området særligt høje radonniveauer. På hele Sjælland og i det meste af Jylland kan der ligeledes være høje forekomster af radon.

Det anslås, at der er 350.000 boliger i Danmark med et forhøjet radon-niveau. Gennemsnitsværdien for danske boliger er dog på omkring 59 Bq/m3 og dermed under den anbefalede grænseværdi.

Grænseværdi

Sundhedsstyrelsen anbefalede tidligere, at radonniveauet i boliger ikke måte overstige 200 Bq/m3. I dag anbefaler både Sundhedsstyrelsen og WHO, at radonniveauet i boliger ikke bør overstige 100 Bq/m3.

Det skyldes bl.a. en undersøgelse fra 2009 (“Anbefalinger om radon i boliger i de nordiske lande”), der har vist at flertallet af personer med kræft, der kan tilskrives radon, har boet i en bolig med en radonværdi på mellem 100 og 200 Bq/m3.

Støvsuger-effekt
Der vil normalt være et lavere lufttryk inde i en bygning end i grunden under den. Det betyder, at radon så at sige “suges” op i bygningen.

Derfor vil man oftest opleve forhøjede niveauer af radon i rum, hvor gulvet er placeret direkte mod jorden. Dermed er kælderrum særligt udsatte, ligesom rum i stueetager med terrændæk (ingen kælder) er det.

Oftest trænger radon ind i bygninger fra undergrunden via små sprækker og/eller utætheder i fundamentet. Særligt boliger opført før 1998 er udsatte, da boligfundamenter først blev radonsikret fra det år. Man kan dog også finde sprækker og utætheder i nyere byggerier.

Desuden kan revner og sprækker i fundament og vægge lede radon op i etager over kælder- og stueplan. Det er derfor det er vigtigt, at man altid foretager radonmålinger på alle etager.

Forøger risiko for lungekræft

Biologisk set er radon i sig selv ufarligt, da det er en kemisk inaktiv luftart. Det er radondøtrene til gengæld ikke.

For ved indånding af radonholdig luft, afsættes radondøtrene nemlig i vores lungevæv. Hvis radon indtages gennem vores mad eller vand, afsættes de skadelige, radioaktive stoffer i mave-tarm systemet.

Hvis radondøtre ved indånding optages i lungevævet, forøges risikoen for lungekræft. Sammenhængen mellem koncentrationen af radondøtre i luften og risikoen for lungekræft blev første gang konstateret i forbindelse med en undersøgelse af dødelige lungekræft-tilfælde hos personer, der arbejdede i uranminer og andre steder med høje koncentrationer af radondøtre.

Mikroskopiske partikler

Radondøtre er mikroskopiske partikler, der for flertallets vedkommende binder sig til støvpartiklerne i luften, vi indånder. Uanset om de er bundet til støvpartikler eller ej, afsættes radondøtrene i lungerne, når de bliver indåndet.

I lungerne udstråler de radioaktive radondøtre alfapartikler, der absorberes i lungevævet. Det er dog kun det yderste lag lungevæv, der bliver beskadiget, da alfapartikler ikke kan trænge mere end en brøkdel af en millimeter ind i vævet.

Rygning øger også risikoen for lungekræft. Det betyder, at rygere, der udsættes for radon, har en endnu større risiko for at udvikle lungekræft.

Mindst 300 dødsfald hvert år

Hvert år bliver der da også registreret 300 dødsfald, der kan henføres til radon, som kan sættes i forbindelse med flere forskellige kræftsygdomme, selv om lungekræft er det hyppigste. Dermed udgør radon altså et reelt helbredsmæssigt problem.

Kræftens Bekæmpelse har desuden, i en nyere, dansk undersøgelse, påvist, at høje niveauer af radon i en bolig giver en øget risiko for akut lymfatisk leukæmi blandt børn. Hvert år får 35-40 børn diagnosen leukæmi, hvor omkring en tiendedel kan tilskrives radon.