Sådan måler du radon

Man kan måle radon med en passiv måleboks, et såkaldt dosimeter, eller med en elektronisk radonmålerMan kan måle radon på to forskellige måder: Med en passiv måleboks, et såkaldt dosimeter, eller med en elektronisk radonmåler (aktiv måling).

Da radon er en radioaktiv gasart, benyttes samme måleenhed som for andre radioaktive stoffer. Den internationale måleenhed for aktivitet for radioaktive stoffer (henfaldshastighed) kaldes for becquerel (Bq), hvor 1 Bq svarer til ét radioaktivt henfald pr. sekund.

Når man skal måle koncentrationen af radon, vil det typisk være i en given mængde luft, hvilket typisk er én kubikmeter (m3), som svarer til 1.000 liter luft. Derfor angives radonniveauet normalt i becquerel pr. kubikmeter (Bq/m³), og angiver dermed aktiviteten (henfaldet) pr. rumenhed – uanset lokalets størrelse.

Tidligere blev henfaldshastigheden for radioaktive stoffer målt i curie (Ci), hvor koncentraionen typisk typisk blev angivet i picocurie pr. liter luft (pCi/L). Det anvendes faktisk stadig, f.eks. i amerikanske radonmålere.

Passiv måling

Dosimetre, radon-målebokse til passive målinger, findes i mange forskellige udgaver. De fås således som såkaldt åbne og lukkede, og de kan være baserede på sporplast eller kulstoffiltre.

Det er både enkelt og effektivt at måle radonniveauet med et dosimeter. Ydermere er det billigt! Til måling af radon anbefaler Sundhedsstyrelsen, at der anvendes lukkede dosimetre, hvor de sporplast-baserede er de udbredte.

Sådan fungerer et dosimeter
Den centrale del i en moderne radon-måleboks (dosimeter) er et lille stykke plast. Plasten, der minder meget om det brillaglas laves af, er elektrisk ledende og særligt følsomt overfor de radioaktive stråler, radon afgiver.

Det strålingsfølsomme plaststykke er indkapslet i en lille plastboks, bestående af en top og en bund. Sammansat efterlader de to dele en meget smal sprække, hvor kun partiklerne fra radongassen kan trænge igennem.

Inde i dosimetret begynder radongas-partiklerne at henfalde. Herved dannes alfapartikler og såkaldte radondøtre, der også henfalder, så der dannes yderligere alfapartikler.

Når alfapartiklerne rammer det strålingsfølsomme plast, bliver plasten beskadiget, så der afsættes spor, teknisk kaldet “tracks”, på plaststykket. På laboratoriet analyseres disse tracks, så mængden af radon, radon-måleboksen har været udsat for, kan beregnes.

Sundhedsstyrelsen og Statens Byggeforskningsinstitut anbefaler desuden, at radon måles over en periode på mindst to måneder, for at få det mest retvisende resultat. Det skyldes, at der kan være store, daglige udsving i radonniveauet. Desuden bør målingerne foretages i fyringssæsonen – typisk i perioden fra 1. oktober til og med 30. april (målingen skal altså være sat i gang senest 1. marts).

Et dosimeter kan benyttes til måling af radon over et kortere tidsrum (dog mindst 10 dage). Her vil nøjagtigheden af målingen til gengæld ikke være helt så høj, men vil alligevel give en ganske god indikation.

For at få det mest nøjagtige billede af radonniveauet, bør der altid måles med mindst to dosimetre, der er placeret på forskellige målesteder. Altså forskellige rum/etager.

I boliger bør et af rummene være et soveværelse, mens det skal være, hvor man ofte opholder sig. F.eks. en stue.

Ifølge Statens Byggeforskningsinstitut og Sundhedsstyrelsen skal der desuden altid måles med mindst ét dosimeter på hver etage, hvis der er flere etager. Indrettede rum i kældre, f.eks. tv-stue eller kontor, skal altid måles. Til gengæld er det unødvendigt at måle i vådrum, f.eks. badeværelser.

Radon-målebokse skal placeres korrekt på målestedet, for at få det bedste og mest nøjagtige måleresultat. Ideelt set skal dosimetret placeres midt i lokalet, men det er sjældent muligt eller videre praktisk.

I stedet kan man overholde disse simple retningslinjer for placeringen: Mindst 25 cm fra væg, gulv og luft, og mindst 1,5 meter fra nærmeste varmekilde, vindue, yderdør og ventilationsåbning.

Køb radonmålebokse (dosimetre)

Aktiv måling

Med en elektronisk radonmåler kan man opnå en langt hurtigere måling af radonniveauet på et givent sted. Ved korte måleperioder kan en elektronisk radonmåler desuden oftest give en højere nøjagtighed end f.eks. dosimetre.

Du kan finde elektroniske radon-målere i mange forskellige udgaver og i forskellige prisniveauer. Priserne starter fra under 1.500 kroner og kan nå op omkring 50.000 kroner for de dyreste udgaver.

Sådan fungerer en elektronisk radonmåler
De fleste elektroniske radonmålere er baseret på, at radongassen opfanges i et særligt målekammer inde i apparatet. Her henfalder radongassen og afgiver energirige alfapartikler, der kan detekteres af en fotodiode.

Fotodioden danner et signal, når den rammes af en alfapartikel. Sammen med information om, hvornår fotodioden er blevet ramt, behandles signalet derpå i apparatets indbyggede computer, der så kan udregne koncentrationen af radon.

De fleste apparater kan så præsentere radonniveauet på f.eks. dagligt, ugentligt og årligt basis. Enten på en indbygget skærm eller på en tilkoblet mobiltelefon, tablet eller computer. Her kan software så præsentere resultaerne som f.eks. grafer.

Selve udregningen af radonniveauet er ganske kompliceret, da der skal tages højde for mange potentielle fejlkilder. Beregningerne er således baseret på den målte energi fra alfapartiklerne kombineret med viden om energispektret fra radon- og polonium-isotoper.

Elektroniske radon-målere findes i mange udgaver og mange prisklasser. De allerdyreste kan hurtigt komme op i priser omkring 50.000 kroner, mens de billigste kan fås fra under 1.500 kroner.

Elektroniske radonmålere findes i mange forskellige udgaver og prisniveauer, og er generelt yderst nemme at tage i brug og betjene. Desuden kan radonniveauet desuden ofte nemt aflæses direkte på apparatet.

Selv de billigste elektroniske radonmålere fra Airthings, der bl.a. laver de populære Corentium Home og Airthings Wave, godt kalibrerede fra fabrikkens side. De dyreste elektroniske målere til professionel brug bør dog kalibreres mindst én gang om året, da de efter nogle års brug ellers kan begynde at vise for høje resultater. Det skyldes at henfaldet fra radon kan lejre sig i apparatets såkaldte målekammer.

Det er forholdsvis enkelt at tjekke om en elektronisk radonmåler viser det korrekte resultat. En udendørs kontrolmåling bør nemlig give et resultat på omkring 5 Bq/m3.

Elektroniske radonmålere kan ofte vise måleresultatet på forskellige måder. Udover det samlede gennemsnit for hele måleperioden, kan nogle apparater også vise resultatet time for time. Det gør det nemt at følge med i forandringer i radon-niveauet.

Hvor man med et dosimeter er begrænset til én måling, ét sted, kan elektroniske radonmålere benyttes igen og igen, forskellige steder. De skal blot nulstilles inden hver ny måling og/eller målested.

Elektroniske målere kan desuden anvendes til lokalisere, hvor radon trænger ind. F.eks. ved hjælp af en simpel afskærmning eller afdækning, så der kan måles i et meget specifikt område, f.eks. ved dørtrin, rørgennemføringer osv.

Sundhedsstyrelsen og Statens Byggeforskningsinstitut anbefaler, at man anvender sporplast-målere (dosimetre), fra akkrediterede laboratorier, eller elektroniske radonmålere, der er korrekt kalibrerede, til radonmålinger.

Medlemmerne i Dansk Radonforening har dog rigtig gode erfaringer med elektroniske radonmålere fra bl.a. Airthings og Ramon. De giver generelt en målenøjagtighed, der er fuldt på højde med, eller bedre end, dosimetre. De elektroniske måleapparater er da normalt også godkendte af akkrediterede radon-laboratorier.

Køb eller lej elektronisk radonmåler